Korfus historie fra 1864 og frem
Efter Korfu blev overdraget til den græske stat i 1864, startede en ny opgangsperiode for ikke blot Korfu men også de andre ioniske øer. Dette slog igennem både indenfor landbrug, industri og handel. Korfus havn blev jævnligt omtalt som en af Grækenlands vigtigste.
|
I 1913 var Korfu landets største producent af olivenolie. Siden 1905 havde hver andet år givet en rigtig god høst. Etableringen af Landbrugsbanken og andelslandbrugene styrkede handelen med olivenolie, og der foregik samtidig løbende udbygning af kvægbrugene.
I mellemtiden udvikledes også vinproduktionen, og Korfus vine blev yderst populære i hele Europa, og i særdeleshed i Frankrig. Ifølge historiske oplysninger var der i 1893 13 damp-drevne fabrikker på øen, med tilsammen 259 arbejdere. Èn fabrik fremstillede spillekort, og havde efter sigende et nationalt monopol på området. Korfu havde samtidig gavn af at være den centrale station mellem Grækenland og Italien.
Under 1. Verdenskrig var Korfu officielt neutralt, men blev alligevel brugt som base af de allierede styrker, dvs. de britiske, franske og italienske hære. Øen blev også anvendt som refugium for serbiske tropper, efter deres nederlag i 1916. Der er bygget et mindesmærke i Vido til ære for de mange serbere, der døde på øen. I 1923 blev øen bombet af Italien.
Prins Philip blev født på Korfu i 1921. På fødselstidspunktet var han prins af Grækenland og Danmark, men han er nok bedre kendt for sidenhen at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth af England, og selv om hun nu er dronning er han altså ikke konge, men prinsgemal, og bærer titlen Prins Philip, Hertug af Edinburgh.
Under 2. Verdenskrig blev Korfu udsat for voldsomme bombardementer, hvilket medførte total ødelæggelse eller kraftig beskadigelse af mange bygninger og monumenter. Øen var først besat af italienske og derefter tyske tropper, indtil den i 1944 blev befriet af græske og britiske tropper. En stor del af øens jødiske befolkning blev deporteret til Auschwitz.
I 1953 blev De Ioniske Øer ramt af et kraftigt jordskælv, der registrerede 7.1 på Richter-skalaen. Der skete omfattende bygningsskader, og de sydligt liggende øer Kefalonia og Zakynthos blev stort set jævnet med jorden. Siden den tid er nye bygninger opført efter strenge regler, og det må have haft effekt, da efterfølgende skælv ikke har forårsaget bygningsskader.
I 1956 blev Maria Desylla Kapodistria valgt til borgmester af Korfu, og hun blev dermed Grækenlands første kvindelige borgmester. På samme tid blev Korfu Hospital bygget, der blev lagt elektricitet ud i landsbyerne, den første radiostation blev oprettet og TV kom til i 60'erne. Det Ioniske Universitet blev oprettet i 1984, og den første internetforbindelse var klar i 1995.
Efter den 2. Verdenskrig blev Korfu inddraget under det græske genopbygningsprogram, og mange af de ødelagte bygninger blev genopført eller restaureret. Sidst i 1960'erne begyndte udviklingen af turistindustrien at tage fart, og denne udvikling har bragt fornyet økonomisk fremgang til øen. Korfus historie, naturlige skønhed, klima og ikke mindst den stadige udvikling af en infrastruktur, der kan bære turiststrømmen, har gjort øen til et meget populært feriemål.