Korfuinfo.dk

Rejseguide til Korfu

Vejret på Korfu

Korfu er den nordligst liggende af alle græske øer. Vejret på Korfu er typisk for middelhavsområdet med en lang varm og tør sommer, og en våd og mild vinter. Korfu er en del af de Ioniske øer, der er kendt for at være mere grønne og frodige end de øvrige græske øer. Dette skyldes at øerne i det Ioniske hav, får en hel del regn henover vinteren. Besøger du Korfu i sommermånederne kan du regne med en solrig ferie, med en meget lille sandsynlighed for regn. Vejret på Korfu i forår og efterår er ideelt til en aktiv ferie men på denne tid må forventes dage med regn i løbet af din ferie. 

I Denne artikel vil du kunne se en oversigt over vejret måned for måned på Korfu, samt se den aktuelle vejrudsigt på Korfu 4 dage frem.

Her ses vejret på Korfu idag og de næste 4 dage:  


Partly CloudyPartly Cloudy

12°C

Vejret på Korfu

Partly Cloudy

Humidity: 94%

Wind: 0 km/h

  • 30 Oct 2014

    Partly CloudyPartly Cloudy 19°C 13°C

  • 31 Oct 2014

    Partly CloudyPartly Cloudy 21°C 12°C

Vejret på Korfu måned for måned

Nedenfor har vi lavet en kort gennemgang af vejret på Korfu måned for måned henover året. Dette er historisk set, og du kan derfor ikke regne med at vejret på Korfu bliver som nævnt i denne artikel, da der kan være store forskelle i vejret årene imellem.

Vejret på Korfu i januar: Januar er den koldeste måned og samtidig med en stor mængde regn. Vejret på Korfu i januar er med en gennemsnitstemperatur omkring de 10 grader og ca. 12-13 dage med nedbør. Du kan forvente op mod 4 daglige solskinstimer. Der kan være enkelte dage med forårsagtigt vejr hvor temperaturen nærmer sig 15-16 grader i dagstimerne.

Vejret på Korfu i februar: Vejret på Korfu er i februar er meget lig januar, dog med en smule mindre regn.  Gennemsnitstemperatur ligger på 11 grader og 11 dage med nedbør. Stadig vil du kunne forvente omkring 4-5 solskinstimer om dagen. Hen mod slutningen er februar vil du kunne opleve at træerne langsomt begynder at blomstre overalt på Korfu.

Vejret på Korfu i marts: Du kan stadig forvente omkring 11 dage med regn henover marts måned. Dog vil der ikke være helt den samme mængde af regn på regnvejrsdagene. Gennemsnitstemperaturen er begyndt at gå en smule op og ligger på 12 grader. Solen lader stadig vente på sig med 4-5 solskinstimer om dagen. Fælles for vejret på Korfu i vintermånederne er at det samtidig godt kan være en smule blæsende.

Vejret på Korfu i april: Der er forår i luften. Hele øen er meget grøn og frodigt med masser af blomstrende træer og buske. Temperaturen og solskinstimerne er også stigende med en gennemsnitstemperatur på 15 grader og 6-7 daglige solskinstimer. Regnen er også stærkt faldende med kun 7 dage med nedbør i løbet af april. Hvis du kan leve med en enkelt eller 2 dage med regn i løbet af en uges ferie på Korfu er dette et smukt tidspunkt at besøge øen, og helt oplagt til en aktiv ferie med gode lange traveture i den smukke natur. Solnedgang på Korfu. Foto: wardyboy400/flickrSolnedgang på Korfu. Foto: wardyboy400/flickr

Vejret på Korfu i Maj: Sommeren begynder at nærme sig Korfu. Vejret i Maj på Korfu er med en gennemsnitstemperatur på 20 grader og op mod 9 daglige solskinstimer. Regnen er ved at være på sit tilbagetog med kun 5 dages regn. Vandtemperaturen i Maj på Korfu er også så småt begyndt at stige og rammer i løbet af maj måned 18 grader. Maj er også en rigtig god måned til en aktiv ferie. Det kan dog være en god ide at pakke en tynd jakke til aftentimerne hvor der kan være lidt køligt. Hen mod slutningen af maj vil dagstemperaturen ofte nå op midt i tyverne.

Vejret på Korfu i juni: Sommer, sol og varme. Sommersæsonen har ramt Korfu. Turisterne begynder for alvor at komme til øen. Vejret på Korfu i juni er varmt solrigt og tørt.  Dagstemperaturen ligger oftest omkring 25 grader i de første uge af juni og op mod 30 grader i slutningen af juni. Regn er næsten ikke eksisterende med kun 2-3 dage i løbet af juni måned. Skulle du være uheldig at ramme en af disse dage er det oftest i form af en kraftig byge og så klare det hurtigt op igen. Vandtemperaturen i juni på Korfu vil ligge omkring 20-22 grader, altså samme temperatur som når vi har de højeste badevandstemperaturer i Danmark. Juni er også en ideel tid at besøge Korfu. Hvis du ikke ønsker de store turistmasser bør du ligge din ferie i starten af Juni inden skolernes ferie begynder og der for alvor kommer gang i turistsæsonen med tætpakkede strande.

Vejret på Korfu i juli: Juli er en meget varm og solrig måned på Korfu. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 28 grader, hvor den i dagstimerne ofte når op på 33-35 grader. Solen vil de fleste dage skinne omkring 11 timer fra en klar skyfri himmel. Vandet er på Korfu i juli måned nået op omkring 24 grader hvor det ikke længere er nemt at finde en undskyldning for ikke at tage sig en forfriskende dukkert. Med en enkelt regnvejrsdag i juli vil du meget sjældent opleve regn på din ferie til Korfu i juli måned. Det kan i juli og august måned være en del vind fra den nord, Meltemi vinden – dette vil ofte kun virke behageligt med en afkølende brise, men kan til tider sætte en stopper for forskellige vandaktiviteter. Husk masser af solcreme hvis du rejser til Korfu i juli.



Vejret på Korfu i august: August vejret på Korfu er som i juli med dagstemperaturer der nemt når op over 30 grader, og nogle dage op mod 40 grader. Aftener og nætter også lune og temperaturen når stort set aldrig under 20-21 grader. Vandtemperaturen er med sine 24-25 grader behagelig for nogle forfriskende dukkerter. Hen mod slutningen af august kan der forekomme tropiske storme, hvor skyerne pludselig lukker sammen, regnen vælter ned, og kort tid efter skinner solen igen. Husk masser af solcreme hvis du rejser til Korfu i August.

Vejret på Korfu i september: September er stadig varm og solrig, du kan regne med en gennemsnitstemperatur på 24 grader og omkring 9 daglige solskinstimer. Vandet er også stadig dejlig varmt efter sommeren, og du vil i september på Korfu opleve en vandtemperatur omkring 24 grader. Aftenerne begynder at blive en smule køligere hen mod slutningen af september, hvor det kan være nødvendigt med en tynd trøje til aftentimerne . Regnen begynder at blive en smule tiltagende med 5 regnvejrsdage henover september måned.

Vejret på Korfu i oktober: Oktober er som i foråret en god tid for en aktiv ferie. Her er stadig varmt og solrigt, uden at blive ulideligt varmt. Temperaturen ligger i gennemsnit omkring 20 grader og du vil opleve 6 daglige solskinstimer. Aftener og nætter kan dog være en smule kølige, hvorfor det også anbefales at pakke en tynd jakke. Vandtemperaturen i oktober på Korfu gør med sine 21 grader det stadig muligt med en dukkert i det krystalklare hav. Regnen er noget tiltagende og du må kunne forvente et par regnvejrsdage hvis du ligger din ferie på Korfu i oktober. I gennemsnit har oktobermåned 9 dage med regn.

Vejret på Korfu i november: Det er så småt ved at blive vinter på Korfu, vejret er meget vådt med sine 11 regnvejrsdage. Temperaturen er dalet til omkring 15 grader, og der vil kun være omkring 4 daglige solskinstimer. November er stadig en skøn tid at besøge øen hvis du kan leve med lidt regn. Du har de fleste ting for dig selv, hotellerne på Korfu er ofte billige på denne tid, og det hele er meget fredeligt og roligt.

Vejret på Korfu i december: Den vådeste måned på Korfu er december. I december er der omkring 12 dage med regn, temperaturen er kommet ned på 12 grader i gennemsnit, og med kun 3 daglige solskinstimer bør du pakke kufferten med varmt tøj og en paraply.

You are here: Home Fakta om Korfu Vejret på Korfu