Korfus historie frem til 1864
Korfu er en græsk ø, og den største af De Ioniske Øer liggende i Det Ioniske Hav. I Denne artikel vil vi komme ind på de mest betydningsfulde hændelser i Korfus historie fra f.kr frem til 1864.
| |
Som så mange andre stednavne i Grækenland, er det oprindelige navn, Kerkyra, tæt forbundet med mytologiske fortællinger. Historien siger, at Poseidon forelskede sig i vandnymfen Korkyra, og naturligvis bortførte hende. Som kendere af græsk mytologi vil vide, var dette en ret populær manøvre i de kredse. Han førte hende hen til øen, som indtil da havde været foruden navn. Som en formildende gestus, tilbød Poseidon at navngive øen efter Kerkyra. Øens hovedby hedder da også Kerkyra i dag.
Tro mod denne lidt voldsomme begyndelse har øens historie op gennem tiderne været farvet af talrige krige, belejringer og erobringer.
Udgravninger viser at øen har været befolket siden det 7. århundrede f.Kr.. Øen har på det tidspunkt været et vigtigt handelssted, beboet af fønikkerne.
Det første decideret græske folkeslag, som bosatte sig på Korfu, kom dertil i løbet af det 8. Århundrede fra øen Evia. De blev ikke længe efter fulgt af en gruppe flygtninge fra Korinth, som grundlagde en koloni på Korfu.
Da øens hovedby hurtigt udviklede sig til et væsentligt handelscenter, opstod der hurtigt konflikter med Korinth. Handel er penge og penge er magt, og Korinth ville bestemt ikke dele hverken handel eller magt med en lokal opkomling. I over hundrede år modtog Korfu militær hjælp fra athenerne, for at holde Korinth fra døren, men dette stoppede brat, da macedonerne erobrede Korfu i 338 f.Kr.. Over de næste mange hundrede år blev Korfu angrebet og erobret af skiftevis spartanere, illyrere og romere, og disse sidste besatte øen mellem 229 og 337 e.Kr.. Under den romerske besættelse bevarede Korfu delvist selvstyre, mod at romerne kunne benytte øens hovedhavn. Som så mange andre steder berigede romerne også Korfu med et vejsystem og offentlige bygninger, så som badeanstalter. I 40 e.Kr. kom kristendommen til øen, og den første kristne kirke blev bygget, viet til Skt. Stefan.
Da romerriget faldt, kom Korfu ind under det Byzantinske Rige (også kendt som det Østromerske Kejserdømme). Denne periode varede indtil 1267 e.Kf., og i denne tid udsattes Korfu for gentagne angreb af pirater, barbarer, goter og arabere. Der blev af denne grund bygget et stort antal tårne og slotte med henblik på øens beskyttelse. Hovedbyen Kerkyra er især kendetegnet ved at være indesluttet i ikke bare et, men to slotte, hvilket har givet anledning til at betegne byen Kastropolis, d.v.s. 'kastelby' (et kastel er et militært forsvarsanlæg, se også det engelske 'castle').
I 1267 erobrede Kong Karl af Sicilien øen. Han forsøgte straks at udskifte øens ortodokse religion med katolicismen. De kristne ortodokse blev jaget vildt, og alle kirkerne blev omvendt til katolske kirker. Denne hårdhændede omvendelsesmetode slog dog helt fejl, og Korfu faldt i mellemtiden ind under venetiansk kontrol i 1386. Dette varede intil 1797, i hvilken periode resten af Grækenland var under ottomansk overherredømme. I den venetianske periode var øen igen udsat for adskillige piratangreb.
I 1797 erobrede Napoleon Bonaparte Venedig, og som et direkte resultat af dette faldt Korfu ind under den franske stat. Dette blev dog en kortvarig affære. Napoleon var krigsførende på mange fronter og havde skaffet sig temmelig mange fjender. I 1799 sejlede den allierede flåde bestående af skibe fra Tyrkiet, Rusland og England til Korfu, landede og dræbte alle indbyggerne i Mandouki, hvorefter de erobrede hele øen.
I 1800 oprettedes Den Ioniske Stat, men dette faldt til jorden, og i 1807 kom Korfu atter ind under fransk styre. Dette blev en fremgangsrig tid for Korfu, men samtidig var England i fuld gang med en ekspansionspolitik i området, og i 1815 besatte de Korfu. Denne periode var yderst gavnlig for øens udvikling. Græsk blev gjort til det officielle sprog, der blev bygget nye veje, vandforsyningen blev forbedret, og det første græske universitet blev etableret i 1824.
Selv om Korfu på intet tidspunkt havde været kontrolleret af Tyrkiet, hjalp øens indbyggere med at finansiere den Græske Revolution. De Ioniske øer blev overgivet af England til den nye konge af Grækenland den 21. maj 1864.
Fakta om Korfu